Jane Weeke Larsen er en pioner indenfor feltet af kropsformning og slankebehandling uden brug af kirurgi. Hver Endermologiebehandling varer ca. 40 minutter. Ved hver behandling bærer patienten en specieldesignet bodystocking.

Søvn

Kroppen sladrer

Efter mange års erfaringer som Endobehandler kan jeg fortælle dig på hvilken side, du sover på – samt hvad det resulterer i med hensyn til dit udseende og dit helbred, for det er ikke ligegyldigt, hvordan du tilbringer natten.

Af Jane Weeke Larsen

Jeg er formentlig den eneste i den vestlige verden, der ved at mærke på folks fedtlag kan fortælle, hvilken side de sover på. Og det, hvad enten de er 5 eller 95 år. Og hvad så – vil du måske indvende. Men det indikerer for mig, hvad Endoklinikken og du selv kan gøre for at få et bedre udseende og et sundere liv. For måden du sover på, influerer på din figur og din sundhedstilstand. Når jeg tillader mig disse påstande, er det på baggrund af de erfaringer, jeg har haft i arbejdet med fedt og affaldsstoffer siden 1998, hvor jeg har behandlet flere hundrede mennesker her på Endoklinikken og på de mange messer, jeg har deltaget i. Det er for mig lidt af en professionel bedrift, at jeg nu også kan dokumentere min påstand med billeder, som du kan se her på siden.

Sovevaner og blodprop
Når jeg fortæller mine kunder på klinikken eller på messerne, at de lever med en stor risiko for blodprop på den side af kroppen, de sover på, er det meget overraskende for dem. Adskillige kan fortælle mig, at de faktisk også har haft en blodprop i armen eller benet på den side, de sover på. Så jeg er sikker på, at Endobehandlingen ikke blot mindsker risikoen for blodpropper, men også giver et længere liv. Under mit arbejde med at forme kroppen har det undret mig, at såvel kvinder som mænd har en ekstra delle under brystet, kærlighedshåndtag eller ridelår på den side, de ikke sover på. Men når jeg så rullede dem, kunne jeg mærke, at de havde mange affaldsstoffer på den modsatte side, altså sovesiden. Så jeg kom frem til den konklusion, at siden, du sover på, opviser flere affaldsstoffer, idet kroppens vægt og madrassen hæmmer blodomløbet. På den modsatte side ser man ikke så mange affaldsstoffer, men til gengæld mere fedt end på din soveside.

Skift hyppigt stilling
Hvis du ligger på maven eller ryggen, bliver fedtet mere jævnt fordelt. Derudover vil jeg råde til, at du anskaffer dig en god madras, der føjer sig efter kroppens vægt. Men ellers drejer det sig om at skifte stilling så ofte som muligt, da det vil mindske både affaldsstoffer og risikoen for blodpropper. En del af de læger, der kommer her på klinikken, er meget overraskede over, hvad jeg kan fortælle dem om deres sovevaner og deres krops tilstand. Den sammenhæng har de aldrig hørt om før, men de giver mig ret i mine iagttagelser.

Før kirurgisk fedtsugning
Planerer du en kirurgisk fedtsugning, er det vigtigt, at du anmoder plastikkirurgen om at suge ekstra fedt på den side, du ikke sover på. Ellers vil kroppen ikke tage sig harmonisk ud med hensyn til bh-deller, kærlighedshåndtag eller ridelår. Og det er ikke sjovt, hvis der senere skal rettes op på behandlingen. Står du overfor en kirurgisk fedtsugning, er det hensigtsmæssigt, at du bliver rullet før indgrebet. Det blødgør fedtet, så kirurgens arbejde giver et bedre resultat. Selv slipper du for at få huller i huden, ligesom du også undgår alt for mange blå mærker. Noget både du og kirurgen vil sætte stor pris på.

Gæt hvilken side personerne på billederne sover på :

Din krop sladrer - Toftegårdsvej 15 - 3790 Hasle / Bornholm - Tlf.: 27636362